DEN FORTABTE DATTER

Elisabeth Neimanas' værk DEN FORTABTE DATTER er en stærk og personlig fortælling af, og om, en ung kvinde, der gennem digte og illustrationer beskriver sin nærmest kierkegaardske kamp og krise med tilværelsen – eksistentielt og religiøst.

Elisabeth Neimanas (f. 1994) er opvokset i Storkøbenhavn i en kristen og kærlig familie. Over halvdelen af hendes liv har været præget af psykisk sygdom, men hun har formået at opretholde en nogenlunde normal hverdag, dog med en skyggeside, som de færreste bemærker, før de rigtig lærer hende at kende.

Disse skygger åbner hun en smule op for i denne illustrerede digtsamling. Med en rød tråd omkring hendes religiøse arv, og hvordan den har effekt på hendes følelser, hendes tænkning og hendes handlinger – på godt og ondt. DEN FORTABTE DATTER er Elisabeth Neimanas' debutudgivelse og den kommer til at give genlyd!


DEN FORTABTE DATTER udkommer overalt i landet den 26. oktober 2020.

Pris: DKK 199,95

Kan forudbestilles her, Hvis man bestiller inden den 24. oktober, modtager man den på udgivelsesdagen.