Akkurat som sælerne
Akkurat som sælerne
Akkurat som sælerne

Akkurat som sælerne

Valdemar Kjærulff

Vejl. udsalgspris 139,95 kr Udsalg

AKKURAT SOM SÆLERNE af Valdemar Kjærulff er en digtsamling, der kredser om individets placering i en uoverskuelig verdenssituation. Her er små intime øjeblikke, uskyldige hverdagsindkøb og solens pacificerende varme dybt sammenspundet med klimaforandringernes udvikling. Alligevel formår jeg’et at skabe små bobler, hvori det er muligt at trække vejret.

I disse bobler mærker jeg’et ikke de faretruende forandringer, men ligger bare dér, akkurat som sælerne. Mod nyhedernes og virkelighedens kolde økse brister dog alle bobler: 

Vi sidder i sofaerne / og følger med i nyhederne / da man vælger at informere os om / at man har ryddet hele Amazonjunglen / det er i allerhøjeste grad spændende tider

Her er hvad der skete: / følelsen af hengivelse kom for tæt på / og folk smed deres panser / de rasede og græd / mod den døende himmel / og øksen gled koldt / langs kontinentets overflade

AKKURAT SOM SÆLERNE er også et formeksperiment, der opløser både individet og grænsen mellem individer og grupper. Jeget består af jeger, vi er både de mange og de få. Kjærulff siger selv ”Du kan læse dem og bruge dem til, hvad du vil”. Denne tilgang vil man finde spor af i selve digtsamlingen, hvor læseren blandt andet bliver opfordret til selv at bidrage til samlingen.

OM FORFATTEREN:

Valdemar Kjærulff (f. 1995) har tidligere medvirket på digterantologien AFLØBSRENS og rejsedigtsamlingen AMERIKA18, begge her på forlaget. AKKURAT SOM SÆLERNE er hans første selvstændige digtsamling. Han bor i København, hvor han læser dansk og engelsk på Københavns Universitet med et tiltagende fokus på økokritik og klimalitteratur.

Denne udgivelse er trykt og produceret på genbrugspapir hos trykkeriet Ecograf.
________________________________________________________________________

  230068

Mobilepay kode: ASÆ

Ved mobilepaybestilling, skriv da koden ASÆ - samt navn, adresse og email i beskedfeltet  og få bogen tilsendt. Beregn 37,- i forsendelse.

________________________________________________________________________

af: Valdemar Kjærulff

sprog: DA

originalsprog: DA

format: softcover, 198 x 134mm

sideantal: 60

udgivelsesår: 2020

isbn: 978-87-971988-5-8