Jeg har dig
Charlot Roslev
Vejl. udsalgspris
199,95 kr
Udsalg
Charlot Roslevs nyeste værk JEG HAR DIG har moderskabet som sit primære tema og undersøger moderskabets yderpunkter. Digtsamlingens episke forløb er opsat i afsnit og forløber over et år, hvor man følger moder-jegets indre og ydre liv med start fra barnets fødsel. Årstiderne bliver brugt poetisk til at beskrive den fysiske verden samt jegets indre liv.
Udover moderskabet berører digtsamlingen også temaer som psykisk sygdom, misbrug, fremmedgjorthed og momentvis svimlende lykke. Selvom JEG HAR DIG åbenlyst henvender sig til mødre og kommende mødre, omhandler bogen eksistentielt almen-menneskelige vilkår, der taler til alle køn. Charlot Roslev ønsker også med bogen at aftabuisere psykisk sårbarhed og kontroltab.
Digtene i JEG HAR DIG underbygges og illustreres smukt af den legendariske bladtegner Klaus Albrectsens nærværende streg.
Charlot Roslev (f. 1983) Født og opvokset i Brædstrup. Sproglig student fra Tørring Amtsgymnasium, 2002. Læreruddannet på Den Frie Lærerskole, 2010. Arbejder i dag som forfatter og - gennem sit eget firma Ordkløveriet - som redaktør og underviser. Hun er bosat i København på 13. år med sin mand og deres to børn.
Roslev debuterede i 2011 med novellesamlingen FRAGMENTER. Både fortiden i provinsen og nutiden i byen spiller en afgørende rolle i Roslevs forfatterskab. Digtsamlingen FRI MIG FRA PROVINSEN kom i 2017 efterfulgt af den anmelderroste digtsamling RIFT fra 2019, som netop er på vej i 3. oplag.
_____________________________________________________________________________
230068
Mobilepay kode: JHD
Ved mobilepay-bestilling, skriv da JHD - samt navn, adresse og email i beskedfeltet og få bogen tilsendt. Beregn 38,50 i forsendelse.
______________________________________________________________________________________________
af: Charlot Roslev
sprog: DA
originalsprog: DA
format: softcover, 220 x 152mm
sideantal: 68
udgivelsesår: 2022
isbn: 978-87-942820-0-0